"Det er en stor glæde, at vi i Hillerød Kommune nu har en strategi for socialøkonomisk virksomhed og fremme af virksomheders sociale ansvar," skriver Christina Thorholm fra Radikale. Pressefoto

DEBAT: En god dag for mennesker med handicap

Christina Thorholm (R), formand, udvalget for Omsorg og Livskraft, Hillerød Kommune

Det er en stor glæde, at vi i Hillerød Kommune nu har en strategi for socialøkonomisk virksomhed og fremme af virksomheders sociale ansvar. Det vil være med til at fremme mulighed for beskæftigelse for mennesker, som ikke kan arbejde i en ordinære stilling, men har brug for særlige hensyn. Med vedtagelse af den nye strategi vil vi give flere mennesker mulighed for at blive en del af et arbejdsmarked.

Alt for mange mennesker med et handicap eller en psykisk lidelse er ikke i beskæftigelse og det vil denne strategi hjælpe med til at ændre på. Det er vigtig for mennesker at være en del af et fællesskab, og det giver et arbejde og en arbejdsplads mulighed for, det giver os identitet, mening i livet, og så fremme det sundhed.

Det vil være med til at fremme mulighed for beskæftigelse for mennesker, som ikke kan arbejde i en ordinære stilling, men har brug for særlige hensyn

Hillerød Kommune vil samarbejde med vores erhvervsorganisation, så flere erhvervsledere får viden om, hvad der skal til for at oprette arbejdspladser på særlige vilkår eller etablere en socialøkonomisk virksomheder.

Vi vil samarbejde med vores boligorganisationer om de jobmuligheder, de kan skabe i lokalområder. Derudover vil vi være opmærksomme på de muligheder der er, når vi køber ind i kommunen, at vi køber ind hos virksomheder som tager et socialt ansvar.

Tak til Udsatterådet, C4, lokale arbejdsgivere og andre engagerede partnere, som har deltaget i arbejdet for, at vi i Hillerød Kommune har fået en strategi, som forpligtet os på at tage et større socialt ansvar til glæde for de mennesker, som ikke har så let ved at finde en plads på arbejdsmarkedet.

Publiceret 05 February 2019 14:00