De debatter, vi har her i vores land, foregår i massemedierne og ikke blandt almindelige borgere, skriver Preben Eriksen. Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Borgmester kører på frihjul

Morten Pedersen, Slangerupgade 62 3400 Hillerød

Det er nemt for borgmester Kirsten Jensen (S) blot at være ”berørt”, men stadig at forsvare den måde, hvorpå mange familier til handicappede børn oplever samspillet med Hillerød kommune. Hun remser en masse møder op, som forvaltningen enten har holdt eller vil holde. Men løsningen er jo ikke bare at skrue op for antallet af møder – problemet stikker dybere end det.

Læser man de mange artikler og læserbreve i sagen, handler det jo ikke om et par småfejl, men om en systematisk spareøvelse, der i mange tilfælde er i strid med love og regler. Dét er ikke mindst et politisk svar!

Borgmesteren og udvalgsformand Peter Frederiksen (V) bruger mange kræfter på at være systemets vogtere – men hvis de lagde blot lidt mere af deres engagement i, at familierne kunne få et tåleligt samarbejde med Hillerød kommune, så ville meget være anderledes.

Det er ikke værdigt bare at være berørt, hvis der ikke følger handling med!

Tiden er inde, borgmester Kirsten Jensen!

Publiceret 04 February 2019 16:00