Hjerteforeningen inviterer til vandretur i skoven. Arkivfoto: Mdt

"Naturen skal ikke blive en handelsvare," skriver Michael Liesk. Arkivfoto: Mdt

DEBAT: Den trængte natur

Michael Liesk, Humlehaven 16, Hillerød

Det er med stor glæde, man kan læse, at kommunen vil øge biodiversiteten med grønne tiltag på kommunens arealer. Virksomheder har tilkendegivet, at også de er interesseret i at bidrage til at fastholde bynatur.

Glædeligt er det også at se, at Tue Tortzen (Enhedslisten) nu efter at have stået i spidsen for mange af de byggerier i byen, hvor natur og bynatur har måtte vige for vækst og massive boligbyggeri har indset, at bynatur også skal have en plads.

Er vi er nu kommet såvidt, at begrebet erstatningsnatur skal gøre det legalt at rydde gamle moser, enge og anden natur, der har bestået i hundrede år?

Favrholm og det nye hospital er lagt i en mose. For at bevare forskellige truede padder, frøer og planter må man udlægge nye områder til såkaldt erstatningsnatur.

Er vi er nu kommet såvidt, at begrebet erstatningsnatur skal gøre det legalt at rydde gamle moser, enge og anden natur, der har bestået i hundrede år? Man kan ikke erstatte moser og anden natur, hvor biodiversitet har udviklet sig over mange år - og ikke mindst; Naturen skal ikke blive en handelsvare.

Udviklingen med vækst for øje har øget bilbelastningen i vores by med CO2-forurening som følge.

Bynatur med planter og træer optager CO2, men man valgte doser og beton, derfor er det nødvendigt med en plan for bynatur og beskyttelse af vores natur.

Men bedre sent end aldrig.

Publiceret 16 January 2019 14:00