Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Vejle kunne – kan Hillerød ?

John Kongsted, Slotsgade 50D, 3400 Hillerød

Som by har Hillerød alle muligheder for at blive en spændende oplevelse for både fastboende og gæster. Der er naturligvis Frederiksborg Slot midt i det hele, og der er en bymidte med gågader, et hyggeligt torv, grønne områder og et indkøbscenter.

"Jeg troede, Frederiksborg Slot ville stå som en lyskulisse, men der var bare buldermørkt. Hvad tænker I på," spurgte han.

Det er et afsæt, som byrådet burde udnytte til at skabe spændende pladser, parker, arkitektur og kunst i byrummet. Få saneret meget af det tilfældige byggeri, der i tidens løb er skudt op i bymidten. Dem, der hørte arkitekt Henrik Stjerneholm fortælle ved foredraget i Hillerød om udviklingen i en 20 års periode i Vejle, fik noget at tænke over.

I Vejle har man arbejdet målrettet med at bruge lys under broer, pladser med cafeer og restauranter, scener til musik og teater, skøjtebane om vinteren og meget andet, fortalte den meget inspirerende Henrik Stjerneholm.

Da han kom til Hillerød den aften, han holdt foredrag, blev han skuffet:

"Jeg troede, Frederiksborg Slot ville stå som en lyskulisse, men der var bare buldermørkt. Hvad tænker I på," spurgte han.

Ja, Hillerød Byråd tænker vist mest på højden af et fantasiforladt hotelbyggeri klods op ad slottet. Man burde tænke på, hvad en plads som Markedspladsen kunne bruges til, hvis man lavede en levende plads i hele området op mod Møllestræde og fik udsigt til slottet og Slotssøen.

Den plads kunne være første skridt i en udviklingsplan for midtbyen med inddragelse af de bedste arkitekter, landskabsarkitekter og kunstnere. Hvis man hovedløst tillader tilfældigt byggeri rundt om i byen, mister man muligheden for at lave en gennemtænkt udviklingsplan.

Hillerød Byråd tænker vist mest på højden af et fantasiforladt hotelbyggeri klods op ad slottet. Man burde tænke på, hvad en plads som Markedspladsen kunne bruges til

Henrik Stjerneholm inviterede byrådet og andre interesserede til en inspirationstur til Vejle. Det bør byrådet arrangere så hurtigt som muligt, og jeg melder mig som deltager.

Publiceret 11 December 2018 15:00