Processen omkring det ambitiøse geometriprojekt i Hillerød har været meget mørkelagt og lever ikke op til god selskabsledelse, skriver Peter Krygell. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Processen omkring det ambitiøse geometriprojekt i Hillerød har været meget mørkelagt og lever ikke op til god selskabsledelse, skriver Peter Krygell. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

DEBAT: Byrådet blev sprunget over

Peter Krygell, Leerbjerg Lod 19, 3400 Hillerød

Hillerød Forsynings lukkethed gælder ikke kun den aktuelle haveaffaldssag. Den omfatter desværre også en meget større og strategisk vigtig sag. I 2012 godkendte Hillerød Byråd over flere møder igangsættelsen af et ambitiøst geotermiprojekt. Det var investeringstungt, men måske kunne det dække halvdelen af fjernvarmeforbruget i Hillerød med næsten gratis varme fra undergrunden.

Forslaget kom fra Hillerød Forsyning, der blev koncessionshaver i seks år. Byrådet godkendte en omhyggelig plan og der er siden da blevet investeret 15 mio.kr. i diverse undersøgelser.

Nu efter seks år falder koncessionen tilbage til Energistyrelsen, når ikke der arbejdes aktivt med geotermi. Projektet kan frit gå videre til kapitalstærke investorer. De kan i fremtiden sælge og tjene penge på varmen fra vores fælles undergrund. Denne proces har været meget mørkelagt og lever ikke op til god selskabsledelse.

Projektet kan frit gå videre til kapitalstærke investorer. De kan i fremtiden sælge og tjene penge på varmen fra vores fælles undergrund. Denne proces har været meget mørkelagt og lever ikke op til god selskabsledelse

Derfor er det vigtigt at slå fast, at det var Hillerød Byråd, der som ansvarlig ejer af forsyningsselskabet besluttede at starte det ambitiøse og fremsynede projekt. Alligevel har Hillerød Forsyning lukket projektet ned helt uden kommunal høring.

Forsyningsselskabet har ført sin egen politik og holdt kortene tæt til kroppen indtil en hastig beslutning på en ekstraordinær generalforsamling 31.10. Der har ikke været en offentlig og politisk debat samt en forventelig endelig beslutning i byrådet.

Sagen gælder en stor og vigtig beslutning for rigtig mange hillerødborgeres fremtidige varmeforsyning. Beslutningen er taget på trods af at der findes et fint potentiale i Hillerøds undergrund, at naturgasepoken snart rinder ud, og at der skal ske en væsentlig udbygning af varme til den nye bydel Hillerød Syd.

Det virker utrolig uklogt at markedsgøre retten til vores undergrund netop nu. Store entreprenører som A.P. Møller venter blot på at overtage Hillerøds koncession. Det passer næsten for godt til at være sandt. Men hvor er politikerne henne og var det virkelig denne privatisering af vores fælles ressourcer som borgerne ønskede?

Det virker utrolig uklogt at markedsgøre retten til vores undergrund netop nu. Store entreprenører som A.P. Møller venter blot på at overtage Hillerøds koncession. Det passer næsten for godt til at være sandt

Publiceret 06 December 2018 17:00

SENESTE TV