Politikerne er blevet præsenteret for nye skitser for, hvordan et hotel på den centrale plads i Hillerød kan komme til at se ud. Arkivfoto

Hillerød Bys lokalråd har fremlagt et udmærket forslag om at placere busserne på den eksisterende busparkering på Tromlepladsen/Rendelæggerbakken. Tag nu og læs forslaget, skriver Flemming Munch Mortensen. Arkivfoto: Martin Warming

DEBAT: "Borgere og ren by frem for turistbusser med forurening og støj"

Flemming Munch Mortensen, Milnersvej 10, st, 3400 Hillerød

Fra sidste byrådsmøde kunne man høre følgende: Peter Langer er meget imod, at vi skal bruge så meget plads på de busser. Kan vi ikke på en eller anden måde tænke nyt, sagde han. Borgmester Kirsten Jensen (S) måtte afvise flere overvejelser om, hvor i byen turistbusserne skal holde. "Vi skal tage et udstrakt hensyn til museet på Frederiksborg Slot. Det er et meget klart ønske fra museet om, at der er plads til de busser, meget tæt på slottet. Det synes jeg ikke, vi skal skabe nogle usikkerheder om, at vi gerne vil støtte," sagde hun.

Man kan som turistfremstød sætte shuttle el-bus eller lignende ind på Rendelæggerbakken

Kære Kirsten Jensen og I øvrige byrådsmedlemmer! I bør være jeres ansvar bevidst. Det er ikke slottet, som planlægger, hvorledes vores by skal indrettes. Det er jer.

Det er jer, som skal beslutte, om vi borgere også fremover skal døje med luft- og støjforurening inde midt i byen.

Hillerød Bys lokalråd har fremlagt et udmærket forslag om at placere busserne på den eksisterende busparkering på Tromlepladsen/Rendelæggerbakken. Tag nu og læs forslaget.

Er der ikke for langt at gå for turister?

- Nej, tænk på de seværdigheder, I selv har besøgt. Hvor langt gik I der?

- Afstanden fra Tromlepladsen til Møntporten er 925 meter og til Barokhaven 393 meter.

- Afstanden fra den af byrådet foreslåede p-plads til slottet er 450 meter.

Eksempelvis:

- Fredensborg Slot til Normandsdalen: 700 meter.

- Kronborg P-plads til slot: 740 meter.

Endelig kan man som turistfremstød sætte shuttle el-bus eller lignende ind på Rendelæggerbakken.

Hvis slottet stadig vil have busserne tættere på, så kan de og byrådet inddrage Hillerød Bys Lokalråd i den videre planlægning, da jeg er vidende om, at de har op til flere forskellige forslag, som fjerner busserne og dermed også forureningen og støjen fra bymidten.

Publiceret 04 December 2018 14:00

SENESTE TV