Hovedsagelig udenlandske aktører har været årsag til byggesjusk, skriver Michael Liesk og Lise Müller fra SF. Pressefoto

Hovedsagelig udenlandske aktører har været årsag til byggesjusk, skriver Michael Liesk og Lise Müller fra SF. Pressefoto

DEBAT: "Ikke flere offentlige skandale-byggerier"

Lise Müller, Folketingskandidat SF, og Michael Liesk, medl. SF, Humlehaven 16, Hillerød

Udbudsrunden for Nordsjællands Hospital er igangsat. Fire firmaer har kvalificeret sig til at give et bud. Det er to danske, et italiensk og et østrigsk/italiensk.

Vi har de seneste år oplevet flere offentlige byggerier, hvor hovedsagelig udenlandske aktører har været årsag til byggesjusk, senest det spanske vvs-firma på det nye Niels Bohr Institut, hvor alt vvs-arbejdet har måtte gøres om. Pris én mia kr., som skatteyderne betaler. Årsagen er, at man gik efter pris og kun pris, har Ole Birk Olesen erkendt.

Derfor vil vi opfordre til, at man - når buddene skal vurderes til april - ikke bare vælger det billigste, men husker på kvalitet og sikrer, at firmaerne overholder danske love og danske løn- og arbejdsvilkår. Der skal være lærlingeforpligtelser og kædeansvar.

Vi har de seneste år oplevet flere offentlige byggerier, hvor hovedsagelig udenlandske aktører har været årsag til byggesjusk

Lise Müller. Pressefoto

Lise Müller. Pressefoto

Lokalt skulle det også gerne betyde opgaver til de mindre lokale byggefirmaer og andre leverandører til det nye hospitalsbyggeri.

Der skal være ressourcer og et effektivt samspil mellem arbejdstilsyn, Skat, kontrolmyndigheder og byggestyring, så vi undgår flere offentlige skandalebyggerier. Det er muligt at vælge et firma fra på baggrund af et baggrundstjek.

På det seneste har en journalist i Norge afsløret omfattende kriminalitet i byggebranchen.

Hvidvask af penge, manglende betaling af skat og moms, menneskesmugling, vold og trusler mod familier og grov udnyttelse af billig arbejdskraft er desvære blevet en del af byggebranchen.

Vi skulle gerne beholde en byggebranche, hvor fair play, kvalitet, og den danske model er grundlaget.

Publiceret 28 November 2018 13:00

SENESTE TV