November er rigest på levende vand, lyder det bl.a. i Visti Christensens sang. Arkivfoto

November er rigest på levende vand, lyder det bl.a. i Visti Christensens sang. Arkivfoto

DEBAT: Novembersang

Visti Christensen, Helsingørsgade 2, Hillerød

Novembersang

Melodi: Far, verden, farvel (Kingo 1681)

1.

November er fuld

af regnvåde veje og vandmættet muld.

I pløre og ælte henligger mit land,

i knugende mørke – og drukner i vand.

November er nøjsom med varme og sol

- ved nordligste pol.

2.

Jeg trasker i regn.

Det synger fra tråde – i træer og hegn,

og dråberne prikler mod ansigtets hud;

men vindjakken luner og skærmer mod slud.

På himmelen genspejles lyset fra by

- på aftenens sky.

3.

Men himlen er nær

som om den vil favne - i mørket især.

I asfalten spejler sig slørede lys,

som håbet, der anes, men ikke kan ses.

November er rigest på levende vand

- i hele vort land.

4.

November er sej,

trods mørke og væde på Højlundevej.

Så lavt driver himmelens skyer afsted,

at natten og mørket har trygheden med.

November er kilden til rigdom og trøst,

- for vand giver høst.

/ Visti Christensen

Visti Christensen, Helsingørsgade 2, Hillerød

Publiceret 15 November 2018 15:00

SENESTE TV