Privatfoto

Privatfoto

DEBAT: Sidste afhentning af haveaffald

Winnie Adeltoft, Hans Andersensvej, Uvelse

Jeg har en miljøvenlig have, som Tue Tortzen (byrådsmedlem, Enhedslisten, red.) ville have sagt det. Der er fire æbletræer, to pæretræer, flere stedsegrønne, sommerfugle busk, dronningebusk, blodblomme, jasmin, to forsythia, solbær- og ribs busk, birketræ, to parykbuske, flere magnolier og meget andet. Haven er anlagt for +40 år siden med flere ændringer gennem årene. Selvfølgelig har jeg store mængder haveaffald, når der har været afhentning to gange årligt, eftersom alting vokser omkring to meter om året. Til gengæld er min have god, når det regner, masser af rødder til at suge vandet og masser af grønt til at ændre luftens CO2 (tror jeg det er). Jeg kan lide at være omgivet af grønt, lide tanken om at min have er miljø venlig, lide at høre fuglene kvidre og at høre solsorten synge i toppen af træerne en sommeraften. Det bliver jeg nu straffet for, da jeg i fremtiden skal betale for at få kørt det væk, eftersom jeg ikke er god til at ulejlige andre med at gøre noget for mig bl.a. køre de mængder haveaffald væk uden at betale for det og med en mindre personbil, iøvrigt uden træk på, er det umuligt at komme af med så mange grene, uanset jeg altid klipper dem i sirlige stykker, så de fylder mindre.

Kunne politikerne ændre deres beslutning om fremover at stoppe afhentning af haveaffald?

Jeg kan iøvrigt ikke forstå, at haveaffalds ordningen ikke kan betale sig på grund af for få tilmeldte, haveaffaldet kan hentes over færre dage eller med færre lastbiler. Det samme må gøre sig gældende for den bevarede storskraldsordning, for de samme husstande, som selv kører på genbrugsstationen med haveaffaldet, kører formentlig også selv afsted med deres storskrald, men som samler ville jeg også synes, det var sjovere og mere spændende at hente storskrald end haveaffald.

Publiceret 30 October 2018 00:00

SENESTE TV