Der skal køres rigtig mange gange til genbrugsstationen bare fra denne lille villavej, skriver Per Steen Jensen. Privatfoto

Der skal køres rigtig mange gange til genbrugsstationen bare fra denne lille villavej, skriver Per Steen Jensen. Privatfoto

DEBAT: "Bevar haveaffaldsordningen i Hillerød"

Per Steen Jensen, Højager 44, Hillerød, Facebook: "Bevar haveaffaldsordningen i Hillerød"

"Bemærk at flis- og haveaffaldsordningen stopper pr. 01.01.2019. Læs mere på vores hjemmeside. Med venlig hilsen, Hillerød Forsyning"

Det var den korte sms- og mailbesked fra Hillerød Forsyning, vi modtog den 14. september.

Jeg kan ikke erindre, at vi, forud for denne meddelelse om endnu en forringelse af kommunens service overfor tusindvis af borgere, på noget tidspunkt er blevet orienteret.

Hvornår er denne beslutning taget? Og hvilke undersøgelser og saglige argumenter ligger til grund for denne beslutning?

Hvornår er denne beslutning taget? Og hvilke undersøgelser og saglige argumenter ligger til grund for denne beslutning?

Vi er på vores lille villavej på Højager dybt forundret over at kunne læse på Hillerød Forsynings hjemmeside, at "færre og færre bruger flis- og haveaffaldsordningen".

Overalt i dette område i Hillerød Øst ligger der hvert forår og efterår store bunker af haveaffald ud for de fleste husstande. Dog skal det retfærdigvis bemærkes, at der er meget stor forskel på mængden, alt efter om det er til flis- eller til haveaffald, der skal afhentes.

Så måske kunne flisordningen nedlægges.

Mange husejere med ældre grunde og dermed flere træer og buske, tvinges nu til selv at køre haveaffaldet til genbrugsstationen over mange omgange i løbet af året. For det første kræver det, at man har bil og trailer.

Og værre er, at det i høj grad vil belaste miljøet langt mere end den nuværende ordning. Det harmonerer på ingen måde med den generelle forventning, der er i tiden om at værne om miljøet.

Vi er på vores lille villavej på Højager dybt forundret over at kunne læse på Hillerød Forsynings hjemmeside, at "færre og færre bruger flis- og haveaffaldsordningen".

Hvis der er en gruppe, der bliver ekstra hårdt ramt, er det naturligvis de mennesker, der ikke har bil - og blandt dem, er der formentlig mange pensionister.

Så endnu engang spørger jeg:

Hvornår er denne beslutning taget? Og hvilke undersøgelser og saglige argumenter ligger til grund for denne beslutning?

Hillerød Posten har modtaget flere debatindlæg om emnet og afventer et svar fra formand for Hillerød Forsyning Klaus Markussen.

Publiceret 29 September 2018 20:00

SENESTE TV