DEBAT: "Slotssøen skal ophøjes til OCEAN"

Lone Illum, Thorsvang 1, Hillerød

Artiklen vedr. det kommende byggeri betegnet ”Frederiksbro”, som blev publiceret 18. september på www.hip.dk., får mig uværgerligt til at trække på smilebåndet. Samtidig med at det i bund og grund er ret så trist læsning…

Men det er ganske vidst, at nu starter byggeriet, som Hillerøds politikere godkendte i 2016 efter massiv pres fra bygherre. Debatten om byggeriets massivitet, herunder de seks højhuse, blev afsluttet i marts 2016, med vedtagelse af lokalplan 415.

Nu er salgstalen så sat i gang, med utroværdige beskrivelser og løfter: Goldschmidt præsenterer den grønne kile som intet mindre end en ”GIGANTISK sø” med plads til forskellige former for vandsport, svømmebassin, kajanlæg og plads til diverse sportsudfoldelser

Nu er salgstalen så sat i gang, med utroværdige beskrivelser og løfter: Goldschmidt præsenterer den grønne kile som intet mindre end en ”GIGANTISK sø” med plads til forskellige former for vandsport, svømmebassin, kajanlæg og plads til diverse sportsudfoldelser. Det lyder jo forherligende, men når man kigger på området i dag og planerne for det massive byggeri, er det svært at forestille sig, at denne GIGANTISKE "oase" kan klemmes ind på grunden.

Den kommende sø er jo et bassin til forsinkelse af regnvand! Et såkaldt LAR-anlæg, hvor vandstanden jo vil variere kraftigt afhængigt af vejret og nedbør. En varm sommer som den, vi lige har haft, vil nok udfordre muligheden for at dyppe bare en lilletå i sådan et anlæg… Med mindre der skal tilføres vand? Er der mon præsenteret nogen planer for denne ”sø”, som er troværdige?

Er der mon præsenteret nogen planer for denne ”sø”, som er troværdige?

Dog er det godt at læse, at Goldschmidt har besluttet igangsættelse af byggeriet med det sigte at opføre det for egen regning til evigt eje, for så sikrer han vel også, at LAR-anlægget bliver optimeret, og at søens vandkvalitet er sikker og uden for sundhedsmæssig risiko?

Men jeg tænker stadig, at udtrykket ”GIGANTISK” er hylende morsom. Med den betegnelse så mener jeg, at vi skal ophøje vores elskede og funktionelle Slots-sø til et OCEAN!

Held og lykke til Hillerød!

Publiceret 25 September 2018 20:00

SENESTE TV