DEBAT: "Så skal børn og unge igen stå for skud – trods store ambitioner og valgløfter"

Christa Thestrup, forhandlingsleder, BUPL Nordsjælland

Der gik kun et år - og nu er alle valgløfter glemt. Grundlæggende er ambitionen, at dagtilbud i Hillerød skal give trygge rammer, hvor børn trives, udvikles og opnår livsduelighed. Det er en rigtig god ambition. Det lyder ikke som noget særligt, men vi må alligevel konstatere, at et flertal i byrådet nu vælger at forværre en allerede meget skidt situation.

Ambitionerne kan ikke gennemføres uden pædagoger – og tilstrækkeligt af dem!

På med børnebrillerne! Forskning viser, at: ’Voksnes interaktion med børnene er den mest afgørende faktor for god kvalitet i et dagtilbud’ (EVA 2017). Det kan ikke siges mere tydeligt! Normeringen i både dag- og fritidstilbud er afgørende for vores børns fremtid.

I Hillerød er normeringen under landsgennemsnit og langt under gennemsnittet i Nordsjælland. Med blot 4 mio. kr. kunne landsgennemsnittet matches, men i stedet spares der yderligere

Hvad er det, vi vil tilbyde vores børn og pædagoger? I Hillerød er normeringen under landsgennemsnit og langt under gennemsnittet i Nordsjælland. Med blot 4 mio. kr. kunne landsgennemsnittet matches, men i stedet spares der yderligere, selvom der i forvejen er alarmerende få voksne pr. barn i dag- og fritidstilbuddene. Skulle vi ikke i stedet give vores børn en reel chance for at møde en pædagog i løbet af dagen?

Faktum er desværre, at politikerne nu fjerner midler og muligheder fra børn og unge. Fornemmelsen er, at der gives med den ene hånd og tages med den anden. Indsatserne når aldrig frem til rød stue.

I BUPL’s vilkårsundersøgelse siger 81 % pædagoger, at de ofte oplever, at de ikke kan drage tilstrækkelig omsorg for et eller flere børn på grund af personalemangel. Alligevel vælger politikerne at forværre hverdagen for børn og pædagoger.

I BUPL’s vilkårsundersøgelse siger 81 % pædagoger, at de ofte oplever, at de ikke kan drage tilstrækkelig omsorg for et eller flere børn på grund af personalemangel. Alligevel vælger politikerne at forværre hverdagen for børn og pædagoger

Hillerød Kommunes politikere skruer, trods valgløfter, ned for en række elementer, der ville kunne tilføre kvalitet i dagtilbud og fritidstilbud - i børnenes hverdagsliv. Hvad skal børn, borgere og pædagoger i sidste ende kunne regne med?

Invester nu i børnene! Alt peger på, at det er en rigtig god investering.

Publiceret 21 September 2018 20:00

SENESTE TV