"Ud fra objektive kriterier om trafikbelastning er der ingen tvivl om, at både Hillerødmotorvejen og Frederikssundmotorvejen bør prioriteres," skirver S-kandidat Rasmus Stoklund. Pressefoto

DEBAT: Motorveje skal prioriteres

Ud fra objektive kriterier om trafikbelastning er der ingen tvivl om, at både Hillerødmotorvejen og Frederikssundmotorvejen bør prioriteres, da det er to af landets hårdest belastede strækninger, men ingen af de to strækninger er med i finanslovsforslaget.

Alt for mange spilder hver eneste dag tid på at holde i kø i stedet for at være sammen med deres familie, besøge kunder eller være på deres arbejdsplads.

Forlængelsen af Hillerødmotorvejen er i dag den mest trafikerede statsvej, som ikke er en motorvej.

Alene det uforholdsmæssigt høje antal dødsulykker, som har været på strækningen siden 2009, vidner om, at der skal handles nu.

Samtidig er det relativt set et af de billigste infrastrukturprojekter, som kan gennemføres i Danmark.

Et andet væsentligt motorvejsprojekt er Frederikssundmotorvejen, hvis trafikbelastning vil stige frem mod 2030 med op mod 32.000 biler om dagen - omtrent det samme antal biler, som hver dag passerer Storebælt.

Regeringens interesse for folk, der bor i Nordsjælland, er desværre vanskelig at få øje på i det finanslovsforslag, som finansminister Kristian Jensen har præsenteret.

Infrastrukturen i Nordsjælland nedprioriteres konsekvent, mens man gerne investerer i asfalt i resten af landet.

Det er urimeligt, og derfor er Kristian Jensens finanslovsforslag en ommer.

Publiceret 11 September 2018 20:00

SENESTE TV