DEBAT: "Der er gået 'hillerøderi' i busdriften"

Debat Jeg bor i St. Lyngby og er afhængig af bus 324. Men problemet for mig er, at den kun afgår med 1½ times mellemrum. Ja, I læser rigtigt. Jeg synes, der er gået alt for meget Hillerøderi (læs Københavneri) i den.

Som sagt er jeg afhængig af bus 324, dels fordi jeg er syg og er førtidspensionist og heller ikke har kørekort. Grundet advarselstrekant på min medicin ville jeg altså ikke kunne føre bil. Jeg oplever ligeså, at der også er den del børn og +50, som benytter denne linje. Børnene bruger 324 som transport til og fra skole. Jeg oplever ofte disse være segnefærdige af træthed. Det tror da pokker, de bruger tre timer på transport hver dag.

Weekenddriften er så elendig, at jeg slet ikke vil komme nærmere ind på denne.

Jeg bor i St. Lyngby og er afhængig af bus 324. Men problemet for mig er, at den kun afgår med 1½ times mellemrum

For at vende tilbage til mig selv. Jeg kan planlægge min tur ud til for eksempel lægen, men eftersom jeg ikke altid på forhånd kan vide, hvor lang tid et sådant besøg tager, ja, så befinder jeg mig i en situation, hvor jeg skal stå og vente 1,5 time for at komme hjem. Denne situation gør mig også meget stresset. Det gør den måske især for mig, når jeg er syg.

Ja, jeg kunne så vælge at slå tiden ihjel med at glo på vinduer i det indre Hillerød. Men når jeg gang på gang er tvunget til at gøre ovenstående, er det ikke spændende. Og det selvom, jeg synes, Hillerød centrum er skøn.

Til slut en lille bøn til byrødderne: Husk os på landet.

Publiceret 06 September 2018 20:00

SENESTE TV