DEBAT: "Spareforslag på servicen er en ommer"

Lasse Asp, Milnersvej 19A, Hillerød

De i Hillerød Posten omtalte spareforslag viser desværre med al tydelighed, at det offentlige, her kommunen, ikke har forstået, hvordan man driver virksomhed.

Der er opridset en rækkespareforslag, blandt andet mindre vedligeholdelse af veje, uagtet at disse hænger i laser, reduktioner på plejecentrene, fysioterapi til døende!, hvilken empati!, ja listen er lang.

I den profane verden foretager man reduktioner i de variable udgifter (løn), nemlig i administrationen. Der er i sparetider ikke andet at gribe i, og der er formentlig en række pencil-pushere i administrationen, der kan afskediges. De koster ca. 500.000 i snit, og det er ikke svært at foretage hovedregning her og finde et antal overflødige her.

Der er formentlig en række pencil-pushere i administrationen, der kan afskediges. De koster ca. 500.000 i snit, og det er ikke svært at foretage hovedregning her og finde et antal overflødige her

Det kan ikke være rigtigt, at det konstant skal gå ud over services over for betalende kunder/borgere, så derfor en appel til den borgerlige del af byrådet, om at disse forslag er en ommer!

Hvis ikke byrådet selv kan finde ud af det, er vi en lang række borgere, der sagtens kan komme og hjælpe med det.

Publiceret 27 July 2018 20:00

SENESTE TV