Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

De nye planer for Torvet er triste, mener Enhedslistens Tue Tortzen. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

DEBAT: Triste torveplaner

Tue Tortzen, byrådsmedlem Enhedslisten (Ø)

Efter mere end et års forberedende arbejde i Torvegrupper, Byforum , udvalg og byråd er planerne for fornyelse af Torvet nu kommet frem.

Det var en stor skuffelse. Der er ingen fornyelse, blot ændringer som vil få torvet til at fremstå mere grønt og møbleret.

Det er i og for sig udmærket, hvis man ikke har større ambitioner.

Men Claus Havemanns geniale idé er ikke med.

Han har sagt det så klart: Problemet på Torvet er, at det blæser for meget, men man kan ikke stille læhegn op - det tager udsigten. Derfor må man grave sig ned. Ideen om et sænket amfiteater med plads til skøjtebane, street art, koncerter og meget andet er væk i det forslag, som Dan Riise (V) og Rikke Macholm (F) fremlagde, og som et flertal i byrådet godkendte.

Man vil godt nok bryde hele belægningen op og lægge den ned igen – for adskillige millioner, spildte penge vi ikke får noget for

Man vil godt nok bryde hele belægningen op og lægge den ned igen – for adskillige millioner, spildte penge vi ikke får noget for.

Derimod er der gode forslag om træer ved indgangene til Torvet og flere bænke, men det kan man gøre uden at tage belægningen op.

Så når det alligevel ikke lykkes at få en nyskabelse på Torvet, nu hvor der ellers begynder at bo folk i midtbyen igen, foreslog Enhedslisten at sætte træer og bænke som foreslået, lade Pølseslottet stå og indrette toiletter i en del af det - det ligger jo lige ved afløb og andre ledninger fra de gamle toiletter. Det forslag fik desværre kun Enhedslistens stemme.

Vi vil hellere have cykelstier og bedre vedligehold af vores skoler og andre bygninger for resten af pengene

Byrådet vedtog planen til ca. 25 millioner i nogle etaper. Enhedslisten vil gerne bruge et par millioner på træer, bænke, bøsninger og flere sejl - men vi vil hellere have cykelstier og bedre vedligehold af vores skoler og andre bygninger for resten af pengene.

Tue Tortzen, byrådsmedlem Enhedslisten (Ø)

Publiceret 01 July 2018 20:00

SENESTE TV