DEBAT: Valgløfter, trafiksikkerhed og året derpå

Tue Tortzen, byrådsmedlem, Enhedslisten

Under valgkampen lovede alle partier at gøre noget for at sikre cyklister og gående på strækningen Lykkesholm - Alsønderup-Bendstrup.

Beboerne har i årevis påpeget, at det er farligt for børn og voksne, som skal til skole eller andet, at færdes der, og det er en af de sidste skoleveje, vi ikke har sikret med cykelsti.

Der var ingen grund til at udskyde forarbejdet til Bendstrup/Lykkesholm-stien. Beløbet er lille, og arbejdet skal ikke udføres af forvaltningen

Mit forslag om at sætte penge af til at undersøge, hvordan der kan laves en sti- noget langs vejen og noget over markerne- kom da også med i budgettet for i år med 115.000 kroner.

På grund af for lav bemanding i Forvaltningen udskød byrådet onsdag en række anlægsarbejder. Ærgerligt, men velbegrundet. Men der var ingen grund til at udskyde forarbejdet til Bendstrup/Lykkesholm-stien. Beløbet er lille, og arbejdet skal ikke udføres af forvaltningen.

Det prøvede jeg at forklare byrådet - men trods de mange valgløfter blev arbejdet udskudt endnu et år.

Der kommer derfor ikke nogen løsning, inden trafikken fra den nye grusgrav vil gøre det endnu farligere at begive sig mod Alsønderup skole, hvis man ikke er i bil.

Tue Tortzen, byrådsmedlem, Enhedslisten

Publiceret 30 June 2018 20:00

SENESTE TV