Udvalgsformand Dan Riise mener, den gratis parkering vil være en gevinst for butikkerne. Arkivfoto: Presse

"Jeg kan love, at vi tager alle indsigelser og kommentarer alvorligt," skriver udvalgsformand Dan Riise. Arkivfoto: Presse

DEBAT: Udvalgsformand: "Jeg kan love, borgerne tages alvorligt"

Dan Rise (Venstre), Formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget

Jeg beklager, hvis Borgergruppen mod 4 ½ etage i Slangerupgade ikke føler, at de bliver taget alvorligt. Det kan jeg love, at de gør.

Vi har i det nye byråd besluttet at holde dialogmøder, før vi sender lokalplanforslag i høring. Det har vi gjort for at give borgerne en ekstra mulighed for at komme med spørgsmål og kommentarer, inden lokalplanforslaget bliver færdiggjort. Når forslaget er færdigt, sendes det i høring i otte uger, hvor alle kan komme med kommentarer, forslag og input.

Vi er i en proces. Ingenting er besluttet endnu. Og det er netop i denne proces, man kan komme med spørgsmål og indsigelser. Vi kan ikke altid svare på stående fod, men jeg kan love, at vi tager alle indsigelser og kommentarer alvorligt.

Jeg er sikker på, at også borgergruppen vil opleve, at de er blevet hørt, når lokalplanforslaget kommer ud.

Venlig hilsen

Dan Rise, Formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget.

Publiceret 29 June 2018 20:00

SENESTE TV