Det er godt, at der er taget initiativ til at opfylde valgløfterne om medinddragelse, skriver Lene Hvirgelholm, som selv har deltaget i tre debatmøder. Arkivfoto: Mdt

Det er godt, at der er taget initiativ til at opfylde valgløfterne om medinddragelse, skriver Lene Hvirgelholm, som selv har deltaget i tre debatmøder. Arkivfoto: Mdt

DEBAT: Borgerinddragelse...

Det er bare så godt, at der er taget initiativ til at opfylde valgløfterne om medinddragelse.

Jeg har nu deltaget i tre dialogmøder om nybyggeri i Hillerød. Mødeafviklingen er ved at finde en god form, det er jo nyt for alle. Der var livlig debat og et pænt fremmøde.

De to bygherrer , som har læst lokalplanen og er kommet med et udspil, der passer med planen, er blevet hørt, og der er kommet mange spørgsmål og forslag.

Åmoseprojektet blev rost af de fremmødte og de kommentarer /forslag, der kom frem, blev modtaget i en god tone og en forståelse for ønsket . Det bliver spændende at følge de to projekter.

Helt anderledes med 'Hildis Have'.

Mange fremmødte, god debat fra borgernes side, men bygherre sad med ryggen til borgerne og var ikke særlig villig til at svare på spørgsmål.

Er det en bygherre, der er talblind? Lokalplanen siger fire etager. Hvorfor kommer man så med et projekt, man ved, borgerne ikke ønsker?

Bebyggelsesprocenten mener man heller ikke, man skal overholde.

Parkeringspladser vil man heller ikke lave nok af.

Med det byggeri, der er udført af bygherre, og den urimelige behandling af beboerne i området, er det ikke med positivitet, man som borger ser på projektet.

Som mit barbebarn på 20 år siger: De skal vel ikke have lov at ødelægge vore by helt? Det er os unge, der skal se på et grimt byggeri resten af vores tid.

Husk at gå ind på kommunens hjemmeside og send høringssvar - det er en måde at få medindflydelse på.

Publiceret 26 June 2018 21:00

SENESTE TV