DEBAT: Empatiløs parkeringsvagt

Kim Guldborg Pedersen, Peder Nilen Gade 1 203, 3400 Hillerød

Den 18. april fik jeg installeret internet af en flink YouSee tekniker. Hun var kørende i en stor servicevogn og da jeg bor i midtbyen, var det ikke nemt for hende, at finde en parkeringsplads.

Jeg tilbød at betale hendes parkering i Slotsarkadernes parkeringshus, men hendes vogn var for høj til at komme ind. Hun vælger at parkere på pladsen for enden af Trollesvej, hun holder på en af de bageste pladser, da vognen som nævnt er stor. Et kvarter senere, da hun skal hente noget i sin bil, har hun fået en parkeringsbøde for at fylde for meget.

Jeg har siden prøvet at sætte mig ind i, hvad der foregår i hovedet på en parkeringsvagt, for jeg forstår det ikke. Som udgangspunkt må han da tænke, at der er tale om en tekniker på arbejde - ovenikøbet en tekniker med omtanke, som parkerer så færrest bliver generet. Kan det virkelig passe, at parkeringsvagterne skal være så krakilske?

Det betyder jo så, at os der bor i midtbyen, ved rekvirering af tekniker assistance, skal sikre os, at teknikernes biler ikke er større end hvad der kan gå ind i parkeringshuset.

Publiceret 24 May 2018 18:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV