DEBAT:

“Hillerøds paradokser”

Af Knud Blixen-Møller, Ved Store Dyrehave 62 , 1th., Hillerød

Hillerød har ofte proklameret, at byen skulle være Nordsjællands indkøbscenter og et attraktivt turistmål.

Det forsøger man tilsyneladende at opnå med dyre snavsede parkeringshuse, reducerede parkeringsmuligheder samt elendigt vedligeholdte veje.

Hillerød skal med slottet tiltrække turister, der også gerne skulle besøge byen. Det gør man tiltrækkende ved at nedlægge gode parkeringspladser tæt ved slottet især for turistbusserne, samt nye “baggårdsbyggerier” klistret ind på grønne områder og meget tæt på eksisterende bebyggelser.

Det er muligt, at der er politikere, der opfatter det som en attraktiv byudvikling, men vi er en del, der ser det som en række inkonsekvente beslutninger i forhold til de proklamerede målsætninger for Hillerød.

Publiceret 07 April 2018 06:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV