Byrådet skal tænke sig om, når det kommer til Markedspladsen i Hillerød, skriver Sven Lynge. Arkivfoto

Byrådet skal tænke sig om, når det kommer til Markedspladsen i Hillerød, skriver Sven Lynge. Arkivfoto

DEBAT:

Markedspladsen - byrådet skal tænke sig om

Af
Sven Lynge (V) kandidat til KV17 Tvedåsvej 3

Skævinge

Det nuværende byråd har indgået aftale om salg af en grund ved Markedspladsen i Hillerød, hvor det efter planerne er meningen at et hotel/lejlighedskompleks skal opføres.
Det, tror jeg, rigtig mange mennesker er kede af. Som jeg forstår det, er salget af pågældende grund betinget af godkendelse af en ny lokalplan. Så disse hotelplaner er altså endnu ikke endegyldige.
Jeg vil arbejde på at få byrådet til at overveje denne sag nøje, endnu en gang.
En oplagt mulighed for hotelplacering er, for mig at se, de mere end hensygnende Gallerier. Disse har for nylig fået nye ejere - og et eventuelt hotel er naturligvis afhængig af disse ejeres planer.
Jeg ved, at politikerne vil være villige til at drøfte en eventuel ændring af planerne for denne bygning med de nye ejere, hvis disse ønsker dette. Og hvor der er vilje, er der som bekendt også en vej
En to-timers fri parkering på Markedspladsen vil da også være et kæmpe plus for de erhvervsdrivende i centrum af Hillerød. Det vil gøre, at mange ikke lægger deres handel i for eksempel 'gratiskommunerne' Allerød og Helsinge.
Jeg mener, at det er tid til revurdering af denne sag for det nye byråd.

Publiceret 15 November 2017 17:00