DEBAT:

Tak for godt samarbejde til byfesten

Af Gudrun Bach, Slettebjerget 174, Hillerød

Jeg havde sådan en fin oplevelse, da jeg blev grebet af at klippe i bibliotekets kasserede bøger på Posen og lave collage en væg opstillet til formålet under byfesten.
Jeg fandt fine billeder i kunstbøger og børnebøger og klippede sirligt ud.
Derefter ledte jeg efter et sted, hvor jeg kunne “spille” sammen med andre billeder.
Det endte med, at jeg fik flere medspillere. For der var nogle 8-10-årige drenge, som havde fundet nogle rigtig seje biler at klæbe op lidt til venstre for mine billeder.
Én af dem spurgte mig: Er det ikke lidt gammeldags, det du har lavet? Jeg svarede: Det kan du godt have ret i. Det er nok, fordi jeg er lidt gammel. Så sagde drengen: Du må gerne sætte nogle af dine ting her ved vores. Så kan vi blande gammelt og nyt.
Vi arbejdede lidt videre sammen. Og fandt et godt samarbejde med at jeg klippede, og de limede. Og de kunne faktisk godt lide de lidt anderledes billeder, som jeg valgte.
Det var en fantastisk kontakt, der pludselig opstod! Tak for det!

Publiceret 13 June 2017 15:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV