DEBAT:

Skrald i Fredskovhellet

Af Ingrid Rame, Fredskovhellet 57, stuen t.v., Hillerød

Igennem tre år har Hillerød Kommune nydt godt af min ulønnede arbejdskraft og indsats ved vedligeholdelse af stien, der løber mellem bagsiden af Menu og Daginstitutionen “De Tre Huse”.
Det er en sti, der bruges af flere hundrede mennesker dagligt. Men nu holder jeg op.
Der vil ikke gå ret mange uger, før stien er bombarderet tilbage til den losseplads, den var, inden jeg begyndte.
Snarlig løsning: Der skal opsættes skraldestativer. Udover papir skal de dække cigaretskod og høm høm-poser.
Ved samme lejlighed: Opsætning af ekstra gadebelysning på stien.
Og nu, inden jeg smutter, ønsker jeg at sende en hilsen til de mange søde, dejlige, sjove, glade og inspirerende mennesker, jeg har været privilegeret at blive “Du's” med i den forgangende tid.

Publiceret 02 May 2017 04:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV