Frivillige og foreningsaktive får fif til at tage gode billeder. Pressefoto
Frivillige og foreningsaktive får fif til at tage gode billeder. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lær at tage billeder, der rammer

Frivilligcenter Hillerød inviterer til fyraftensmøder, hvor man kan lære at tage billeder

Frivilligcenter Hillerød inviterer til to fyraftensmøder for frivillige og foreningsaktive, der vil lære at tage billeder, der kan fortælle en historie og formidle de små og store stjernestunder, der sker i foreningerne og de frivillige fællesskaber lokalt. Fyraftensmøderne holdes henholdsvis torsdag 7. september og tirsdag 19. september kl. 17-19.30 i Kedelhuset, Fredensvej 12b, Hillerød.

Fik du læst: Byggeriet af ny multihal skudt i gang

Fotograf Michael Altschul vil på det første fyraftensmøde guide deltagerne til, hvordan man skaber dynamiske billeder med en god, fortællende historie. Da det er motiverne og fortællingen, der er i fokus, kan alle være med, uanset om man tager billeder med smartphone, tablet eller digitalkamera.

På det andet fyraftensmøde vil deltagerne få en unik mulighed for at lære mere på baggrund af hinandens og egne billeder. Michael vil nemlig give deltagerne feedback på billeder, som de har taget efter det første fyraftensmøde .

De to fyraftensmøder holdes som en optakt til Frivillig Fredag 29. september, hvor frivilligcentret i år har sat sig for at vise værdien af det frivillige engagement og virke – både personligt og samfundsmæssigt – i film, ord og billeder. Frivillig Fredag er en årlig, national fejring af frivilligheden, som i Hillerød arrangeres af Frivilligcenter Hillerød i samarbejde med Hillerød Kommune.

Tilmelding

Du tilmelder dig fyraftensmøderne ved at sende en mail til epost@frivilligcenter-hillerod.dk med oplysning om navn(e) på alle deltagere, e-mail-adresse og hvorfra man kommer (foreningsnavn) senest 6. september. Det er gratis at deltage, men man skal være medlem af Frivilligcenter Hillerød.

Læs mere på frivilligcenter-hillerod.dk.

gs

Publiceret: 06. September 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt