Marina Blichfeldt og Eva Normann har fået stor opbakning af deres respektive mænd.
Marina Blichfeldt og Eva Normann har fået stor opbakning af deres respektive mænd.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvitter gode job og åbner kaffebar

De to initiativtagere til Hillerød Loppemarked åbner nu også en kaffebar i Slotsgade

De to initiativtagere til Hillerød Loppemarked, Marina Blichfeldt og Eva Normann, har sagt deres gode job op og forfølger nu en gammel drøm om at være selvstændige og opnå den frihed, der følger med.

Marina siger farvel til jobbet som HR-jurist hos SKAT i København og Eva som underviser på den pædagogiske assistentuddannelse hos SOPU i Hillerød, begge job der er godt lønnet.

"Hvis jeg skulle skifte job, så følte jeg mig klar til at gøre det nu, hvor jeg nærmer mig 50 år. Jeg er træt af, at nogen skal bestemme, hvor mange ugers ferie jeg skal holde om året. Man får en vis form for frihed ved at være sin egen", siger Marina Blichfeldt, og Eva Normann fortsætter:

"Marina og jeg har et fantastisk samarbejde. Vi har kendt hinanden i over 20 år, men fik for alvor blod på tanden til at starte kaffebaren sammen, efter at vi nu har været sammen om første sæson på Hillerød Loppemarked".

Stoler på hinanden

"Eva og jeg stoler 100 procent på hinanden og glæder os meget til at åbne kaffebaren. Med hensyn til restaureringen og indretningen af lokalerne tager jeg mig at de store penselsstrøg og Eva de kreative ting som at skrive med kridt på de sorte tavler og male de mindre partier. Vi har ingen erfaring i at drive en kaffebar, men masser af gåpåmod", siger Marina og Eva slutter af med følgende:

"Vi ved begge, at vi ikke lever evigt, så skal vi springe ud i noget, vi gennem et par år har forestillet os, noget vi ikke helt vidste, hvad var, så er det NU, at vi skal gøre det, hvor jeg lige er fyldt 50 år", slutter Eva.

Kaffebaren kommer til at hedde Kaffebar - NormannBlichfeldt, ligger i Slotsgade 10 og åbner lørdag den 8. november.

Det kommercielle samarbejde mellem Marina og Eva startede med Hillerød Loppemarked.
Det kommercielle samarbejde mellem Marina og Eva startede med Hillerød Loppemarked.
De to initiativrige kvinder glæder sig meget til at starte deres eget.
De to initiativrige kvinder glæder sig meget til at starte deres eget.
Publiceret: 25. September 2014 09:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt