Kunstneren Louise Lagoni skal lave dåbs-kit til flere sygehuse rundt om i Danmark. Pressefoto
Kunstneren Louise Lagoni skal lave dåbs-kit til flere sygehuse rundt om i Danmark. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kunstner designer udstyr til hospitals-dåb

Den lokale kunstner Louise Lagoni skal lave udstyr til nøddåb

Med hjælp fra fonde kan designer og kunstner Louise Lagoni fra Gadevang ved Hillerød gå i gang med at udføre og designe unika kit til brug ved akut nøddåb på føde- og neonatal-afdelingerne på fem store danske hospitaler.

Det drejer sig om Nordsjællandshospital Hillerød, Herlev Hospital, Universitetshospitalet Roskilde, OUH Universitetshospitalet Odense og Universitetshospitalet Aarhus Skejby.

Det hele startede i 2010, da Hillerød Hospital kontaktede kunstneren, for at høre om hun kunne designe et dåbsfad, da det, de havde, var i en slem forfatning. Rammerne blev fastsat med stor respekt omkring det etiske samtidig med, at det skulle kunne fungere i en til tider hektisk situation.

Flere ville med

Nyheden spredte sig, og flere hospitaler rundt omkring i Danmark ønskede sig et lignende sæt. Otte hospitaler blev det til i pulje et, nu er pulje to en realitet. Kittene er unika og består af dåbsfad, lysestager, dug og sangbog samlet i en enkelt transportkasse. Kittene forventes at kunne overrækkes i september/oktober 2017.
Louise Lagoni med dåbskittet.
Louise Lagoni med dåbskittet.

Barn i livsfare

Nøddåb forekommer jævnligt af helt nyfødte børn på et hospital. Når denne handling udføres, er det på grund af forældrenes ønske, og fordi det skønnes, at barnet er i umiddelbar livsfare. Ritualet dåb bliver i den svære situation det håndgribelige.

En nøddåb bliver aldrig som en traditionel dåb i en kirke eller kirkerum. Nøddåbskittet skal sammen med hospitalspersonalet skabe de bedste rammer omkring den akutte nøddåb. En ramme som understreger handlingens højtidelighed og peger videre ud end det kliniske miljø et hospital jo nødvendigvis er.

Ifølge Danmarks statistik blev der i 2016 født 61.614 børn i Danmark. Det er 3.409 flere end året før, hvilket svarer til 5,9 pct. flere.

Dåbskittet.
Dåbskittet.
Publiceret: 17. Maj 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt