Esben Smed som Daniel, der tages til fange af terrororganisationen Islamisk Stat. Foto: Martin Dam Kristensen / Nordisk Film

Esben Smed som Daniel, der tages til fange af terrororganisationen Islamisk Stat. Foto: Martin Dam Kristensen / Nordisk Film

Gidseldrama i Slotsbio

Café Slotsbio har i den kommende uge 'Ser du månen, Daniel' på plakaten

'Ser du månen, Daniel', som er baseret på Puk Damsgårds bestseller af samme navn, er ugens premierefilm i Café Slotsbio, og den vises fra torsdag 12. september.

Historien handler om en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid. Hovedpersonen er den unge danske freelancefotograf Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med 23 andre udlændinge, bl.a. den amerikanske journalist James Foley, som siden blev henrettet foran hele verden.

Filmen følger livet i fangeskab og den stadigt mere desperate familie hjemme i Hedegård i Jylland.

"Gennem Daniel Ryes historie får vi et enestående indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold. Og den skildrer, hvordan forældrene håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem, mens de samtidig er involveret i nervepirrende forhandlinger om en løsesum med Islamisk Stat," skriver Slotsbio om filmen i en pressemeddelelse.

Daniel Rye er indtil videre det sidste gidsel, der har forladt ISIS fangeskabet i live.

'Smerte og Ære'

Som anden film forsætter den spanske instruktør Pedro Almodóvars nye film 'Smerte og Ære' med Antonio Banderas og Penélope Cruz i hovedrollerne.

Publiceret 11 September 2019 14:00