Jeannet Ulrikkeholm kan opleves 12. september i Ullerød Kirke.

Jeannet Ulrikkeholm kan opleves 12. september i Ullerød Kirke.

Ulrikkeholm synger og spiller i Ullerød

musikforedrag Ullerød Kirke byder på musikalsk foredrag med Jeannet Ulrikkeholm torsdag 12. september kl. 14-16.

Jeannet Ulrikkeholm synger bl.a. sensommersange, fædrelandssange, salmer og franske viser med tekst af bl.a. Edith Piaf og akkompagnerer på guitar, cello og lut. Der spilles også op til fællessang.

Der er en særlig afdeling med sange af Tove Ditlevsen, og det hele bliver blandet med historier om sangene undervejs.

Jeannet Ulrikkeholm er cand. mag. i fransk og italiensk og uddannet indvandrerlærer. Hun skriver desuden bøger, både skønlitterære og lærebøger, og har udgivet to cd'er med gamle danske sange.

Gratis adgang. Kaffe og kage 20 kroner.

jesl

Publiceret 08 September 2019 05:00