Læsekredscafé på Hillerød Bibliotek

Bøger Få inspiration til at deltage i et eller flere af bibliotekets nye eller eksisterende læsekredstilbud.

"For et år siden lancerede Hillerød Bibliotekerne det nye læsekredskoncept: ”Temakredse”. I dette efterår kan du deltage i ”Bøger med Bid”, som byder på provokerende og tankevækkende litteraturoplevelser. Som noget nyt er ”Bøger med bid” en ”åben” læsekreds. Det vil sige, at du ikke skal tilmelde dig, men bare komme til de møder, du har tid og lyst til. Biblioteket sørger for at have 12 eksemplarer til udlån en måned før hvert møde," skriver Hillerød Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Dette tilbud og det nye læsekredstilbud ”The Fantasy Fellowship”, en læsekreds, hvor fantasylitteratur for voksne er i højsædet, kan du høre mere om 28. august klokken 17 til 18 på Hillerød Bibliotek.

Læsekredscaféen præsenteres af bibliotekar Jakob Poulsen. Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig og sker på www.hilbib.dk.

Kapp

Publiceret 18 August 2019 15:00