Krankenschwester macht eine Blutzuckermessung bei Patient mit Diabetes im Pflegeheim

Krankenschwester macht eine Blutzuckermessung bei Patient mit Diabetes im Pflegeheim Robert Kneschke - stock.adobe.com

Café-møde om diabetes i Vietnam

foredrag På tirsdag 13. august kl. 16 åbner Diabetescafeen i Hillerød efterårssæsonen i Kedelhuset, Fredensvej 12 B.

Selv om ferierejsen er slut, behøver man ikke lægge de globale briller bort, idet tirsdagen byder på et oplæg om et diabetes-forskningsprojekt i Vietnam ved Tine Gammeltoft, som tidligere har besøgt cafeen og fortalt om begyndelsen af projektet.

Tine Gammeltoft er professor i antropologi, og hendes projekt strækker sig fra 2018-22. Nu er man halvvejs gennem forløbet, og foreløbige resultater er opnået. Projektet fokuserer på uformel behandling af diabetes i Vietnam, herunder pårørendes rolle.

Vietnam er det land i Fjernøsten, hvor diabeteskurven stiger stejlest. Danmark har i mange år været foregangsland inden for diabetesforskning.

Der er ingen forhåndstilmelding, og arrangementet er gratis.

jesl

Publiceret 10 August 2019 06:00