Jasmin Gabay giver koncert på Posen onsdag.

Jasmin Gabay giver koncert på Posen onsdag.

Jasmin Gabay står for sommerens sidste gratiskoncert på posen

Sidste koncert i rækken af gratis sommerkoncerter på Posen bliver med Jasmin Gabay fra Melodi Grand Prix og bagedysten på DR

Jasmin Gabay giver koncert i parken Posen i Hillerød onsdag 14. august kl. 16-17.30.

Jasmin Gabay er kendt fra både Den Store Bagedyst på DR, hvor hun bagte sig til finalen, og fra Melodi Grand Prix her i år, hvor hun sang 'Kiss Like This'.

Hun optræder med en blanding af sine egne sange og kendte numre, som har en særlig betydning for hende. Hun har stor erfaring med live optræden, bl.a. som frontfigur i disco-bandet Le Freak fra 2017-2019 og som korsanger for Mariah Carey på tour i Sverige og Danmark i 2018. Hun har desuden været fast korsanger for Patrick Dorgan og var backing for Anja Nissen til Eurovision i Kiev i 2017.

Gratis sommerkoncerter

Det er Hillerød Events, som har stået bag de gratis koncerter hver onsdag på Posen henover sommeren, hvor blandt andre Søren Poppe, Gry, Anna David med flere har spillet. Koncerten med Jasmin Gabay er den sidste i rækken.

Allerede fra kl. 15 vil der være mulighed for at købe lidt at spise og drikke samt give børnene mulighed for at nyde legeplads på Posen og andre aktiviteter, som arrangørerne stiller op til koncerterne.

Mdt

Publiceret 08 August 2019 20:00