Da Carmen møder 16-årige Lola forandres alt!

Da Carmen møder 16-årige Lola forandres alt!

'Carmen og Lola' i Café Slotsbio

film På torsdag 8. august har Café Slotsbio i Hillerød premiere på filmen 'Carmen og Lola'.

Spansk hjertevarme og sensualitet kombineres med en skarp skildring af kultur- og generationskonflikter og konservative familiemønstre i historien om den unge Carmen, der er under skarp bevogtning af sin familie.

I Madrids sigøjnerkvarteret hæger man nemlig om de unge kvinders dyd, og Carmen må hverken ryge eller eje en mobil. Trods omstændighederne møder Carmen den lidt yngre Lola, som skyder hendes nedarvede homofobi i sænk med på én gang forvirrende og vidunderlige følelser.

Yao er anden film

Som anden film i Slotsbio er 'Yao'.

Den handler om en ung dreng, der elsker eventyr og stikker af fra sin landsby i det nordlige Senegal for at tage til Dakar og møde sin helt, Seydou Tall.

Seydou, der er en berømt fransk skuespiller på besøg i sit hjemland, bliver overvældet af Yaos ildhu og entusiasme og beslutter sig for at følge ham hjem. Men i Senegal går tingene ikke altid som planlagt, og på deres forunderlige og underholdende rejse tilbage til Yaos landsby, indser Seydou, at turen også bringer ham i kontakt med sine egen rødder - på godt og ondt.

jesl

Publiceret 07 August 2019 14:00