På søndag giver David Titterington koncert i slotskirken. Pressefoto

På søndag giver David Titterington koncert i slotskirken. Pressefoto

David Titterington ved orglerne i Frederiksborg Slotskirke

Spiller søndag 11. august orgelværker fra fire århundreder

koncert Frederiksborg Slotskirke byder på søndag 11. august kl. 17 på orgelkoncert med David Titterington.

David Titterington er professor ved Royal Academy of Music i London og kunstnerisk leder af St. Albans Festival and Organ Competition.

Han er desuden gæsteprofessor i Tokyo og turnerer regelmæssigt i Asien og Europa. Om søndagen sidder han på orgelbænken i den hollandske kirke i hjertet af London.

Det engelske repertoire ligger hans hjerte nært. Men han har også arbejdet tæt sammen med Petr Eben og opfører to større værker af Eben, 'Veni Creator spiritus' og 'Moto Ostinato' på Andersen-orglet.

På slotskirkens romantiske Marcussen-orgel spiller Titterington sin landsmand Samuel Wesley, en Voluntary i tre satser.

På Compenius-orglet begynder han koncerten med 'More palatino' af Sweelinck og fortsætter med en Voluntary af engelsk barok orgelmusiks mester Henry Purcell.

Titterington slutter koncerten af med Ritters store Sonate i a-mol.

jesl

Publiceret 04 August 2019 06:00