'Værk uden skaber' kan fra torsdag og en uge frem ses i Café Slotsbio.

'Værk uden skaber' kan fra torsdag og en uge frem ses i Café Slotsbio. SplashNews.com

'Værk uden skaber' kan endelig ses i Slotsbio

Cafe Slotsbio har den kommende uge storfilmen 'Værk uden skaber' på plakaten

biograf Cafe Slotsbio har endnu ikke haft mulighed for at vise den anmelderroste helaftensfilm 'Værk uden skaber'. Men flere gæster har efterspurgt filmen, som de kan se i Cafe Slotsbio fra torsdag 18. juli til onsdag 24. juli, alle dage klokken 19.

Med udgangspunkt i virkelige begivenheder og et dramatisk spænd over tre årtier af nyere tysk historie beretter 'Værk uden skaber' historien om den unge østtyske kunststuderende, Kurt (Tom Schilling), der efter 2. verdenskrig forelsker sig i sin medstuderende, Ellie (Paula Beer), og hun i ham.

Ellies far, den berømte og magtfulde gynækolog, professor Seeband (Sebastian Koch), er dog på ingen måde begejstret for sin datters valg af kæreste og sværger at ødelægge deres forhold, inden det bliver for sent. Men hvad ingen af dem ved, er, at Kurts liv er allerede ubrydeligt forbundet med Seebergs fortid og de uhyrlige forbrydelser, han begik årtier tidligere, som han siden omhyggeligt skjult bag et glemslens røgslør for alle, selv hans allernærmeste familie.

Filmen er skrevet og instrueret af Florian Henckel von Donnersmarck ('De andres liv') og filmet af Caleb Deschanel. Den var nomineret til to Oscars i 2019.

Publiceret 17 July 2019 14:00