Svenske Maja Malmstrøm giver koncert i Frederiksborg Slotskirke søndag den 14. juli klokken 17. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Svenske Maja Malmstrøm giver koncert i Frederiksborg Slotskirke søndag den 14. juli klokken 17. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Maja Malmstrøm spiller i Slotskirken

Næste søndag den 14. juli får Frederiksborg Slotskirke besøg fra Sverige.

Lige ovre på den anden side af sundet, i Malmø, arbejder Maja Malmström som organist og korleder ved Kirsebergskirken. Sideløbende har hun undervisningsvirksomhed i orgel og klaver og en voksende koncertkarriere.

Før sin solistdebut i september 2018 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium studerede hun på Musikhögskolan i Malmö hos Anders Johnsson.

Maja Malmström er tillige uddannet i jazz- og improvisationsklaver og er aktiv i flere ensembler inden for både klassisk musik og jazz. I 2018 vandt hun sølvmedalje i Svenska Orgelsällskapets orgelkonkurrence.

Til koncerten i Hillerød på søndag vil Maja Malmström indlede på Compenius-orglet med tre orgelkoraler af den tyskfødte organist og komponist Christian Geist. Herefter følger en suite i fransk stil af den svenske barokkomponist Gustav Düben før en afdeling på kirkens hovedorgel. Her bliver det til et meget bekendtskab med den schweiziske organist og komponist Guy Bovet i hans værk 'Salamanca', hvor komponisten som en hyldest til den spanske by af samme navn baserer tonesproget på spansk folkemusik.

Også en sonate af Carl Phillip Emanuel Bach bliver opført af Maja Malmström, før hun slutter i den romantiske afdeling med værker af Charles Gounod og Arild Sandvold.

Sommerkoncerten med Maja Malmstrøm starter klokken 17.

mw

Publiceret 07 July 2019 10:00