Arkivfoto

Arkivfoto

Fødselsdagstur med den hårde kerne

Hillerød vandreforeningen Gribskovens Hårde Kerne fylder 46 år og markerer det med en fødselsdagstur i Gribskov lørdag 6. juli.

Der er afgang kl. 9 fra Kernehuset bag det nu nedrevne Enghavehus, Helsingevej 2, og mulighed for at gå 5, 10 eller 15 km.

Det koster 20 kr. at deltage i vandringen. Ønsker man desuden et diplom, er prisen 25 kr. i alt. Børn ifølge med en voksen deltager gratis og modtager desuden et diplom.

Alle ruter er tydeligt afmærket med pile og bånd. Der udleveres også rutekort.

I mål senest kl. 15

Nedtagning af ruterne begynder kl. 13, og alle skal være i mål senest kl. 15.

Ved start og mål kan købes formbrød med ost og spegepølse samt drikkelse til rimelige priser. Medbragt mad og drikke må ikke nydes på startstedet

Gribskovens Hårde Kerne har cirka 500 medlemmer og har to ugentlige vandredage i Gribskov. Normalt foregår turene fra Kernehuset. Flere oplysninger på foreningens hjemmeside www.gribskovenshaardekerne.dk.

jesl

Publiceret 30 June 2019 19:00