Kunstner Lene Sandvang inviterer til maleworkshops og qigong i sommerferien. Arkivfoto: Mdt

Kunstner Lene Sandvang inviterer til maleworkshops og qigong i sommerferien. Arkivfoto: Mdt

Maleri og qigong med Lene Sandvang

Lokal kunstner inviterer til kurser i sommerferien i maleri og qigong

kunst Den lokale kunstner Lene Sandvang inviterer til forskellige sommeraktiviteter - både malerdage for børn og bedsteforældre, en uges 'nydelsesmaleri' for voksne og den kinesiske træningsform Qigong.

Malerdagene for børn i alderen 7-12 år og deres bedsteforældre afholder hun lige uden for kommunegrænsen i Ninas Naturcafé 4. og 5. juli, hvor de to generationer kommer til at arbejde sammen om et maleri og arbejde på hver sit med både akrylmaling, glimmerlim, tusser, blyanter, kul med mere.

Lene Sandvang inviterer om tordagen i sommerferieperioden til qigong. Privatfoto

Lene Sandvang inviterer om tordagen i sommerferieperioden til qigong. Privatfoto

Lene Sandvang afholder også tre dages sommerworkshop for børn i sit galleri Art& på Slotsgade 65, Hiorts Passage 1, Hillerød. Den er dog udsolgt, så næste ledige pladser er i efterårsferien.

Maleflow for voksne

Der er stadig pladser på hendes kursus for voksne i uge 28. Her byder hun på fem dage med flow, fordybelse og oplæg for voksne i atelieret i den gamle slotsmølle. Her vil være tid til fordybelse med at male hver dag fra 10 til 16, hvor Lene Sandvang hjælper med på vejen ind i lærredets forunderlige virkelighed.

Kinesisk qigong

Sidst, men ikke mindst, byder hun på Qigong fem torsdage i sommerferieperiode, både ved Ninas Naturcafé fra kl. 11 og ved ateliet Art& i Hillerød fra kl. 16.30.

Her trænes der Taiji 18 Qigong, som er en serie på 18 øvelser, hvor man skånsomt får trænet hele kroppen og opbygget ny styrke. Øvelserne er ifølge Lene Sandvang simple, afslappende og lette at lære.

"Qigong er ældgamle kinesiske helseøvelser, der er forebyggende, styrkende og helbredende. De er samtidigt beroligende og afstressende," oplyser hun.

Læs mere på www.lenesandvang.dk.

Børn kan slå sig løs med deres bedsteforældre til maleworkshops. Privatfoto

Børn kan slå sig løs med deres bedsteforældre til maleworkshops. Privatfoto

Publiceret 23 June 2019 15:00