30 kilometers vandretur: Gå dig glad på Klosterruten

Lørdag 29. juni kl. 9 er det tid til, at man tage vandreskoene på, hvis man vil med på en cirka 30 kilometer lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug, Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter ved Esrum Skole og går langs Esrum Sø, gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. Anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib’s hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," skriver Dansk Vandrelaug, der står for turen.

Turen er inspireret af det australske ABC- koncept: Act: Vi gør noget aktivt – Belong: Vi gør noget sammen – Commit: Vi gør noget meningsfuldt!

Ud over at du får noget motion, så vil der være forskellige indslag på turene, som for eksempel ”Walk and Talk”, særlige øvelser og små lege, hvor vi bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen. Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Kapp

Publiceret 22 June 2019 08:00