Frederiksborg Slotskirke søger unge til at spille teater til efteråret. Foto: Ireneusz Cyranek

Frederiksborg Slotskirke søger unge til at spille teater til efteråret. Foto: Ireneusz Cyranek

Unge søges til teater i Frederiksborg Slotskirke

Frederiksborg Slotskirke inviterer til informationsmøde om efterårets store teaterprojekt

Kunne du godt tænke dig at prøve kræfter med at være skuespiller?

Frederiksborg Slotskirke inviterer alle unge mellem 12 og 16 år til at medvirke i efterårets teaterprojekt.

Der afholdes et informationsmøde torsdag 6. juni kl. 17 til 18 i Slotskirkens Hus, hvor instruktør Lisbeth Tanghøj og Anne-Marie Hartoft vil fortælle om stykket, roller og prøveplan.

"Det bliver en af den verdensberømte forfatter Selma Lagerlöfs berømte fortællinger 'Legenden om juleroserne', som vi sætter i scene. Og der bliver rig mulighed for at udfolde sig via tale, sang og dans. Man kan også melde sig til at passe lys og stå for rekvisitter. Der lægges vægt på, at alle yder deres bedste til gruppen, og der er mødepligt," skriver Frederiksborg Slotskirke i en pressemeddelelse.

Premiere til november

Der er premiere 22. november, og prøverne vil begynde i slutningen af august. Der vil være en fast øvedag om ugen, som er torsdag kl. 16 til 18.

Ring eller skriv til Anne-Marie Hartoft, hvis du ønsker flere oplysninger. Email er anmh@km.dk og telefon 23241320.

Kapp

Publiceret 26 May 2019 07:00