25. maj kan man på Elværket prøve at væve som i gamle dage.

25. maj kan man på Elværket prøve at væve som i gamle dage.

Lær om oldtidsvæv og garn på Elværket

aktiviteter I oldtiden var det ikke ret ofte, man fik nyt tøj. Det var nemlig meget tidskrævende at lave.

Til en kvindedragt fra vikingetiden blev der brugt 2,25 kilo uldgarn. For at få en ensartet uldkvalitet har man skullet bruge uld fra 3-6 får. Erfarne spindere og vævere har været omkring 434 timer om at lave en kvindedragt.

I tekstilværkstedet på det Historiske Værksted på Elværket kan man lørdag 25. maj kl. 11-15 selv prøve kræfter med forskellige dele af tekstilfremstillingen.

Man kan spinde en uldtråd på håndten, prøve at væve på den store opstadevæv fra jernalderen eller på en lille rammevæv - eller man kan flette et armbånd på et flettehjul fra vikingetiden. Et par af museets arkæologer står klar til at hjælpe og fortælle.

jesl

Publiceret 23 May 2019 13:00