Elevatorfører er et af de bands, som giver koncert i Støberihallen på lørdag. Pressefoto

Elevatorfører er et af de bands, som giver koncert i Støberihallen på lørdag. Pressefoto

Tredobbelt koncert i syrerockens tegn

Syrerock-orkestrene Elevatorfører, Farfars Tobak og Skifting giver koncert i Hillerød lørdag 18. maj

rock Det lokale musikbureau Black Star Booking vil udbrede kendskab til syrerocken, også i Hillerød, og opfordrer derfor alle til at give det en chance på lørdag 18. maj klokken 20 i Støberihallen.

Her byder bookingbureauet nemlig på en tredobbelt koncert med Elevatorfører, Farfars Tobak og Skifting.

10 års jubilæum

Det otte mand store orkester Elevatorfører kan i år fejre 10 års jubilæum og udgav i år det anmelderroste album 'Er Kommet For At Slå Tiden Ihjel'.

Det unge orkester Farfars Tobak kommer fra København og har deres debutalbum 'Flydende Solskin' med sig.

Skifting er opvarmning

Support for begge bands er Skifting, der har taget navn fra den nordiske mytologi i historier om, når troldene byttede et menneskebarn ud med et mere vanskeligt troldebarn - så var det en skifting. Også de har en spritny plade med sig, der ligeledes har høstet store anmelderroser.

Billetter til nedsat pris fås på blackstarbooking.billet.dk.

Publiceret 14 May 2019 14:00