Journalist og forfatter Tim Panduro holder foredrag i Præstevang Kirke. Privatfoto

Journalist og forfatter Tim Panduro holder foredrag i Præstevang Kirke. Privatfoto

Tag på lynrejse gennem Hillerød: Slottet og ildebrande har formet byen

Foredrag Tag på en lynrejse, når der er højskoleeftermiddag i Præstevang Kirke 16. maj kl 14 til 16. Denne dag kan du høre foredraget 'Flammer, folk og Frederiksborg'.

"Frederiksborg Slot og ildebrande er to af de ting, der for alvor har formet Hillerød. Men hvad er Hillerød egentlig for et sted? Det giver journalist Tim Panduro et bud på ved en lynrejse gennem 400 til 500 år af Hillerød bys historie med udgangspunkt i to "hovedpersoner": slottet - og flammerne. Undervejs hører vi om byens vækst, katastrofer og opture, om stilstand og dynamik - og konservatisme og købmandsmentalitet. Oplægget er suppleret med masser af billeder fra Hillerød gennem årene," skriver Præstevang Kirke i en pressemeddelelse.

Tim Panduro stammer fra Hillerød. Alle er velkommen.

Publiceret 14 May 2019 13:00