Julianne Moore spiller hovedrollen i 'Gloria Bell'.

Julianne Moore spiller hovedrollen i 'Gloria Bell'.

'Gloria Bell' og 'Transit' i Slotsbio

Café Slotsbio har nye film på programmet i påsken: 'Transit' og 'Gloria Bell'

Café Slotsbio har to film på programmet fra torsdag 18. april, skærtorsdag, og ugen frem, nemlig det tyske drama 'Transit' og det amerikanske romantiske drama 'Gloria Bell'.

'Transit' handler om en jødisk flygtning, som er undsluppet det tyske hjemlands rædselsregime. Nu er han også tvunget til at forlade Paris, da tyske tropper er på vej. Det lykkes ham at flygte til Marseille med en bunke dokumenter fra en kommunistisk forfatter, der har taget sit eget liv i afmagt. Han påtager sig forfatterens identitet og gør sig klar til at forlade det europæiske kontinent, da han pludselig konfronteres med både sin egen tvivl og fortidens spøgelser.

'Gloria Bell'

Feel-good-filmen 'Gloria Bell' følger den midaldrende Gloria (Julianne Moore), som er nyligt fraskilt. Efter sin skilsmisse er der vendt op og ned på hendes liv, og Gloria er havnet pladask i en midtlivskrise. Hendes to børn har travlt med deres eget liv, og hun er i tvivl om, hvorvidt hun har spildt sit liv på sit tidligere ægteskab.

Hun slår sig løs i nattelivet i L.A., hvor der opstår en uventet romance mellem Gloria og den tidligere soldat Arnold (John Turturro), og det bliver starten på en affære, der giver håb om at ægte kærlighed stadig er opnåeligt, også selvom man er midt i livet.

'Gloria Bell' er skrevet og instrueret af den chilenske instruktør Sebastián Lelio (En fantastisk kvinde) og er en genindspilning af hans eget prisvindende drama 'Gloria' fra 2013.

'Transit' er baseret på forfatteren Anna Seghers’ roman.

'Transit' er baseret på forfatteren Anna Seghers’ roman.

Publiceret 17 April 2019 14:00