Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

'The Piano' på det store lærred

Café Slotsbio viser Jane Campions kærlighedsdrama 'The Piano' fra 1993

film Café Slotsbio viser onsdag 17. april Jane Campions kærlighedsdrama 'The Piano' med Holly Hunter og Harvey Keitel i hovedrollerne fra 1993 i samarbejde med Cinemateket.

Filmen handler om skotske Ada, som bortgiftes i 1850’erne til en mand i New Zealand. Manden (spillet af Sam Neill) forstår ikke hendes passion for klaveret - men det gør naboen.

"Det barske landskab danner bagtæppe for den stærkt erotiske kærlighedshistorie, der i særdeleshed bæres af det hede spil mellem Holly Hunter og Harvey Keitel," skriver Slotsbio om filmen.

Holly Hunter vandt en Oscar for sin præstation som Ada, og Jane Campion vandt én for sit manuskript til filmen, der siden blev omsat til bog. Filmen modtog desuden De Gyldne Palmer i Cannes.

Filmen introduceres af Ebbe Preisler, og billetprisen er inklusiv et glas vin eller en øl.

Publiceret 14 April 2019 18:00