Blandt andre Ania Czarnecka udstiller sine værker til kunstnergruppen Ad Hocs udstilling i VUC under Hillerød Kunstdage.

Blandt andre Ania Czarnecka udstiller sine værker til kunstnergruppen Ad Hocs udstilling i VUC under Hillerød Kunstdage.

Kunstnergruppen Ad Hoc fejrer 1-års fødselsdag

Ad Hoc udstiller i uddannelsescentret VUC på Milnersvej under Hillerød Kunstdage

kunstdage Kunstnergruppen Ad Hoc fejrer 1-års fødselsdag med stor fælles udstilling i to etager hos uddannelsescentret VUC på Milnersvej 40 i Hillerød.

Gruppen Ad Hoc omfatter i år hele 15 kunstnere og kunsthåndværkere, heraf flere censurerede (bl.a. fra Kunstrunden Nordsjælland) inden for maleri, keramik, skulptur, foto, pil, grafik, foto, mixed media og fabulerende skulpturer.

"Farverigdom, humor, underfundighed, symbolik, poesi, det figurative, det abstrakte, det alvorlige og det sjove kendetegner værkerne for den alsidige udstilling. Kom selv og giv dig tid. Nyd de flotte, lyse lokaler og få syn for sagen," skriver Ad Hoc i en pressemeddelelse.

Ad Hoc inviterer til fernisering fredag 29. marts kl. 16. Udstillingen kan ses under Hillerød Kunstdage fredag 29. marts klokken 15-19, lørdag 30. marts og søndag 31. marts klokken 10-17.

Der er fri entré.

De deltagende kunstnere og kunsthåndværkere er:

Maleri: Helle Groth, Christine Gejlsbjerg, Ulla Ferdinandsen, Niels Lolle, Ania Czarnecka, Helle Malling Beck, Per Christoffersen og Frida Kromose. Mixed media: Merete Eliassen. Foto: Palle Smith-Petersen. Grafik: Hanne Winkel. Skulptur: Iben Jakobsen og Malene Bonné Meyer. Pileflet: Lise Larsen. Keramik: Merete Deichmann.

Mdt

Publiceret 24 March 2019 08:00