Pigekoret B-Flats fra Pennsylvania er et af de tre ungdomskor, der synger i Frederiksborg Slotskirke på søndag. Pressefoto

Pigekoret B-Flats fra Pennsylvania er et af de tre ungdomskor, der synger i Frederiksborg Slotskirke på søndag. Pressefoto

Højmesse og korkoncert i slotskirken

kirke I Frederiksborg Slotskirke kan man på søndag 24. marts ved formiddagens højmesse kl. 10 og eftermiddagens koncert kl. 16 høre ganske forskellige ensembler i Slotskirken.

Gudstjenesten kl. 10 er kantatehøjmesse, hvor Johann Sebastian Bachs kantate 125 'Mit Fried und Freud' vil fylde slotskirkens rum. Der indgår barokhorn, traversfløjte, barokobo og baroktrompet foruden strygeorkester og orgel i kantaten, der synges af fire sangsolister, Slotskirkens Kantori og Sognekoret.

Tekst og musik en vandring fra mørke til lys, bundet op på salmevers fra Luthers salme 'Med fred og fryd'. Kantaten indrammer dagens prædiken.

Kl. 16 samme dag er der korkoncert med tre ungdomskor - heraf to amerikanske, drengekoret Notables og pigekoret B-Flats fra skoler i Pennsylvania. Korene besøger inden koncerten Hillerød Kirkes Ungdomskor, der også medvirker med to stykker ved koncerten.

Programmet byder både på renæssancemadrigaler, spirituals og ny kormusik fra Europa og USA. Korene prøver også kræfter med dansk musik.

Der er gratis adgang.

jesl

Publiceret 21 March 2019 15:00