Sådan her ser den restaurerede biografsal ud efter, at der er kommet nye sæder i salen. Foto: Jonas Dalum

Sådan her ser den restaurerede biografsal ud efter, at der er kommet nye sæder i salen. Foto: Jonas Dalum

Anonym giver støtter Slotsbio: Nye film skal ses i nye sæder

Slotsbio i Hillerød har moderniseret biografen

Modernisering Takket være en anonym donation samt tilskud fra Det Danske Filminstitut har Hillerøds ældste biograf, Cafe Slotsbio, kunnet renovere alle biografsalens sæder.

"Biografens 106 siddepladser er blevet opgraderet. De er alle blevet er ompolstret og ombetrukket, hvilket har løftet det visuelle indtryk af salen og ikke mindst løftet siddekomforten væsentligt. Moderniseringen omfatter også den tidligere ”sofarække” af ældre, lettere udtjente sofaer. De er nu blevet erstattet af samme fastmonterede sæder. Sofarækken har gennem mange år været en favorit for mange besøgende, som har værdsat hyggen i sofaerne og en kop kaffe fra cafeen mere end en god siddestilling," skriver Cafe Slotsbio i en pressemeddelelse.

Ud over restaureringen af biografsalen har cafeområdet fået ny udsmykning bestående af indramninger med gamle filmplakater, så Slotsbio bevarer sin autencitet og hygge. Det giver en stemning, som publikum værdsætter ved alle arrangementer, hvad enten det er film, børnefilmklub, musik, teater, foredrag eller operafilm, skriver biografen.

Slotsbio har eksisteret siden 1925 og er blevet drevet af frivillige siden 1988. Slotsbio er løbende blevet moderniseret, så man i dag har digitalt fremvisningsudstyr, scene og nu altså også nye sæder.

Publiceret 21 March 2019 18:00