Der er fællesspisning på Hillerød Bibliotek onsdag den 23. januar klokken 17. Arkivfoto

Der er fællesspisning på Hillerød Bibliotek onsdag. Arkivfoto

Gratis fællesspisning på Hillerød Bibliotek

mad Alle er velkomne, når der igen inviteres til gratis fællesspisning på Hillerød bibliotek onsdag 20. februar kl. 17.

Denne gang er det Grundtvigs Højskole, som kreerer den gratis, økologiske mad.

Der er ingen tilmelding. Man møder bare op, og arrangørerne opfordrer til, at deltagerne sætter sig med nogen, de ikke kender.

"Formålet er, at alle vover at mødes med nogen, man ellers ikke taler med til daglig. Sådan kan vi styrke vores lokalsamfund, kæmpe mod ensomhed, passivitet og fordomme og skabe nye fællesskaber på tværs af generationer, kulturer og samfundslag," skriver arrangørerne i en mail til Hillerød Posten om arrangementet.

'Sammen er Vi Hillerød', Hillerød Bibliotek, Hillerød Kommune, Esnord kokkeskolen i Hillerød, Det Musiske Kompagni, Børnehuset Buen og Grundtvigs Højskole er gået sammen med frivillige om at få dette fællesskab stablet på benene.

De laver fællesspisning hver anden uge på biblioteket.

Maden bliver på skift lavet af elever og undervisere på Esnords kokkeskole, køkkenet på Grundtvigs Højskole og det Musiske Kompagni.

Publiceret 17 February 2019 14:00