Frivilligcentret inviterer blandt andet til sangcafé i næste uge. Arkivfoto

Frivilligcentret inviterer blandt andet til sangcafé i næste uge. Arkivfoto

Det sker i frivilligcentret denne uge: Workshops, højskolesang og foredrag

Demensvenligt Nordsjælland og Frivilligcenter Hillerød arrangerer en workshop for unge mellem 15 og 25 år, som har en far eller mor med en demenssygdom. Sammen med de unge ønsker arrangørerne at skabe en samværsgruppe, hvor unge kan mødes og har lyst til at være sammen med hinanden. Der vil være fagpersoner, som kan støtte med det, som fylder i hverdagen.

Frivilligcentret står også bag en workshop, der giver en introduktion til brugen af frivilligjob.dk, der er Danmarks største frivilligjob-portal. Den kan med fordel bruges lokalt, når der er brug for nye frivillige

Mandag 18. februar

09.00-10-00: DOF - qigong.

10.00-13.00 Lev Uden Vold - Organisationen Lev Uden Vold har oprettet en netværksgruppe for tidligere voldsudsatte kvinder i samarbejde med Hillerød Krisecenter og Frivilligcenter Hillerød. Netværksgruppen er for tidligere voldsudsatte, der er brudt ud af volden, og er faciliteret af en gruppeleder med psykologisk baggrund. Gruppen mødes hver anden uge, i alt ti gange. Hvert møde varer tre timer med pause.

10.15 15.45 FOF-kursus i billedkunst.

12.00-14.00: Styrk din krop - Alsidig og hensyntagende træning for knap så mobile ældre 65+. Aktiviteterne foregår både stående, gående og på stole.

14.00-17.30: Sprog- og netværkscafe - Åben café, der blandt andet henvender sig til flygtninge og indvandrere, der går på sprogskole eller anden uddannelse, og som ønsker hjælp til lektier, det danske sprog og papirer fra det offentlige. Der tales dansk på alle niveauer.

14.30-17.00 Styrk din krop - instruktørmøde

16..00-18.00: Trivselsgruppe for børn i skilsmissefamilier

En trivselsgruppe er et fællesskab for børn med de samme udfordringer. Der sættes ord på deres situation, og børnene hjælper hinanden med at afklare dilemmaer, ser nye handlemuligheder og oplever, at de ikke er alene.

17.00-19.00: NA (Narcotics Anonymous) - Selvhjælpsgruppe for misbrugere, der er eller vil være stof- og alkoholfri.

17.00-19.30 Workshop for unge pårørende til demensramte

Unge mellem 15 og 25 år, der har en far eller mor med en demenssygdom, og som bor i Hillerød, Helsingør eller Allerød er inviteret til workshop. Demensvenlig Nordsjælland og Frivilligcenter Hillerød ønsker at skabe et nyt fællesskab. Thea vil fortælle sin personlige historie med en far, som har en demenssygdom og hendes erfaringer med at være med i et nyt fællesskab.

19.00-21.30: ACA (Adult Children of Alcoholics) - netværksmøde for voksne børn af alkoholiseret eller anden dysfunktionel familie.

Tirsdag 19. februar

09.45-11.00: Motion med Hillerød Motionsvenner – motion og fællesskab, hvor alle kan være med.

10.00-15.00: Kreativt værksted - mal, strik eller hækl i. Medbring selv dine materialer.

11.15-13.30: Mamma Mia, international mødregruppe - Hyggeligt samvær og små tematiske oplæg for (kommende) mødre og babyer op til max. 1 år. Alle er velkomne.

13.30 -15.00: Sangcafe - Vi synger efter Højskolesangbogen tirsdag i lige uger. Konceptet er enkelt: fællessang, hyggeligt samvær og kaffe.

14.00 - 16.15 Dansk Blindesamfund – Hillerødklubben

Medlemsmøde i Kedelhuset med kaffebord, hygge og foredrag ved konservator Bendt Pedersen, som har været på Nationalmuseet gennem 35 år.

16.00 - 18.00 Trivselsgruppe for børn i sorg

16.30-18.00: Økonomisk råd og vejledning - Et tilbud til alle borgere, der har behov for økonomisk råd og vejledning baseret på hjælp til selvhjælp. Alle er velkomne, men bestil venligst tid.

17.30-18.30: Advokathjælpen i Hillerød - Hillerøds advokater giver gratis og anonym retshjælp til alle.

18.30-23.00: Hillerød Skakklub - Kl. 18.00 - 19.30: Træning for børn og unge i alderen 6-16 år. Kl. 19.30 - 20.00: Træning for seniorer. Herefter spilles der partier

Onsdag 20.februar

09.00-14.00: Klatmalerne - Netværksgruppe, som maler i atelieret.

10.30-12.10: FOF-kursus i spansk

19.30-20.45: Pårørende til alkoholikere (AA+ Al-Anon)

Anonym selvhjælpsgruppe mødes om det at være pårørende til alkoholikere.

19.00 - 21.00 Selvhjælpsgruppe: Angstforeningen - Del dine tanker og erfaringer om angst med andre. Dette er ikke en åben gruppe, men der oprettes løbende nye grupper.

19.30-20.45: Alateen - Selvhjælpsgruppe for teenage-pårørende til alkoholikere.

Torsdag 21. februar

09.30-11.00: Styrk din krop - Alsidig og hensyntagende træning for knap så mobile ældre 65+. Aktiviteterne foregår både stående, gående og på stole.

09.50-12.00: Cykelgruppen Fri-hjul I - Cykelgruppen er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Venteliste er oprettet.

10.00-12.00: Selvhjælpsgruppe: Team Overgang

10.30-12.10: FOF-kursus i spansk

11.00 - 13.30 Åndehullet - Motion fortrinsvis på stole, øvelser med elastikker, stående, gående øvelser for folk med en lungelidelse.

14.00 – 16.00 Sathya Sai Baba - selvudvikling med åndeligt og humanitært sigte

Studiekreds, hvor vi studerer Sai Babas taler og åndelig litteratur.

16.00-18.00 Alzheimerforeningen Hillerød holder åbnet bestyrelsesmøde. Alle er velkomne.

16..00-18.00: Trivselsgruppe for søskende til børn med særlige udfordringer

16.00 -18.00 Workshop: Rekruttér frivillige online

Frivilligcenter Hillerød arrangerer workshop, der giver en introduktion til brugen af frivilligjob.dk, Danmarks største frivilligjob-portal, der kan bruges lokalt, når I har brug for (nye) frivillige til at hjælpe med opgaver af kortere eller længere varighed, møder og events. Derudover gives der gode råd til rekruttering, afgrænsning af opgaver og formulering af opslag.

19.00-21.00 Trivselsgruppe for forældre i skilsmisse

Vi samles efter princippet om hjælp til selvhjælp med fokus på at styrke forældrerollen i en situation, der kan være kaotisk og vanskelig at tackle alene.

17.00 - 19.00 CA (Cocaine Anonymous) - Selvhjælpsgruppe for misbrugere, der er eller vil være stoffri.

18.30-21.00: Vennepunktet - Mødested for ensomme over 24 med det formål at hjælpe ensomme voksne ud af isolation og ensomhed og arrangere aktiviteter, der opbygger fællesskaber og skaber muligheder for nye venskaber.

Fredag 22. februar

09.50-12.00: Cykelgruppen Fri-hjul II - Cykelgruppen er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Venteliste er oprettet.

12.00 - 16.00 Kursus i førstehjælp ved Røde Kors – ”Førstehjælp hele livet”

Kurset giver træning af hjerte-/lungeredning (HLR) samt hjertestarter.

Lørdag 23. februar

12.00 - 16.00 Nyreforeningens generalforsamling

12.30 - 16.30 ADHD Nordsjælland – Familiecafé

Åben familiecafé for børn med ADHD og lignende diagnoser og deres søskende og forældre, hvor vi blandt andet tegner, maler og på andre måder udtrykker os kreativt

Publiceret 16 February 2019 10:00